Jeg lover ikke at slå

Når jeg slår dig
er det fordi jeg ikke kan formulere
min frustation
ikke over dig,
men over min egen utilstrækkelighed.

Jeg vil jo gerne være din ven,
men jeg kan se at jeg gør dig ked af det.

Jeg er så dårlig til at lytte
og gøre som du siger
jeg vil have det på min måde,
det siger mor også.

Hun er også frustreret
jeg ved ikke hvorfor
men det gør ondt,
meget ondt
ligesom det gør på dig.

Jeg vil ikke hjem, mor!
Du må ikke råbe,
det gør ondt!

Jeg lover ikke at slå,
i morgen,
hvis du vil være min ven,
igen.