Til Eleonora

Er du her hos mig?
Kan du høre min gråd?
Jeg kan mærke dig,
vippe i vores himmelbåd.

Kig ned til mig,
giv mig din salige ro,
og giv os nu en grund til igen at tro,
at vor verden vil lyse op,
vi følger trop,
mor vil altid synge for dig, om dig.

Nora, jeg savner dig,
selvom din tid var for kort,
så blev dit aftryk så stort,
vi mærker stadig dit suk,
føler det samme ufuldendte liv.

Nora, min
det var ik’ lige sådan,
at det skulle gå, alt sluttede så brat,
jeg er træt, og mor er så stille nu uden dig her.

Årene er gået,
storebror er så stor,
lillesøs hænger på mor,
men du ved at du aldrig bliver glemt,
vi fortæller dem, om dig og dit ny hjem.

Nora, min
min smukke datter,
det bliver aldrig det samme uden dig.

Når vi besøger dit lille træ og din sten,
mindedes vi det billede vi havde af os,
som ikke blev virk’lig,
vinden tuder for mig,
åh min Nora, åh min Nora
åh min Nora, åh min Nora
åh vores lille Nora
Eleonora.