Pixidrejebog

Allerede
på cand. polit
lærte hun at
sætte håret i knold
så ansigtet blottes for mimik

hun hørte om en doktor
der kunne spinne de gyldne lokker
og væve en afledning
afvisning, affejning
ja selv en affærdigelse
af enhver beskyldning
besudling, besnærelse
ja selv en befaling

hun lærte om politiske symboler;
syndebukken bør skydes
med spydighedspistoler

hun fik specialdesignet
sine mærkevaresager
der matchede hendes kreds
og fik reserveret
en taburet
med mere tryk på tabu
end ret

men hun viste sig som en dygtig skytte
efter kun otte måneders ministeriel jobprøvning
var hun klar til at bytte
fra cand. polit til cand. pension
livslang forsørgelse
viste sig at være hendes kald.

Aftenskolehelt

Klaus har altid haft et kald
han vil være noget ved musikken
ikke bogstaveligt talt,
han er ordblind,
men ved siden af
invalidepensionen
er Klaus aftenkursist
på AOF’s superheltelinje.
En tiltrængt afveksling
fra julehjerteklipning
og ét plus på CV’et
der i forvejen tæller
utallige nederlag
uforklarlige huller
og kaffepletter.

Klaus har angst
siger hans psykolog
men Klaus er mere bange
for en fejldiagnose
der kunne skade hans karriere
og ry blandt de andre
superhelteaspirerende
aftenskolekammerater.

Klaus har nu indset
at kommunen er hans
krypronit.

 

Illustration: MyrthueLarseb
Illustration: MyrthueLarsen

Bureaubotterne

Lars har det så svært
i dette omskiftelige vejr
skruerne gi’r sig
og rusten klør

Lars har siddet dér
alt for længe
til opladning
i den kommunalt bevilgede
massagestol

Lars har forsømt
den programmering
han fik på
socialrådgiverskolen

Lars har ændret endnu et liv
taget håbet fra endnu én
udvidende hvad en gnist af vrede
i hjertet
kan udrette

De vrede hjerters revolution
blev slutningen
på bureaubotterne
og Lars…

Havana

Hun havde længe
ligget der
på gyngende grund
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”
radioen overdøver
hendes tanker
og hendes frygt

Sandheden er
at hun kun ligger stille
fordi hun er bundet
tøjret
af angsten
der bølger indover hende
og stikker i hende
jag efter jag
efter jag
selv efter at han er gået.

Skyldens tårer
og ængstelsens svedperler
løber ned mellem gåsehudens rystelser
og skyller ham væk
håber hun
beder hun
mens hun forsøger at sejle væk
i tonerne
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”

Der er et yndigt land

Den overvældende
blanke sø
i min mors øjne
var det sidste livstegn
inden hun stønnede den sidste sjæl
og de sidste ord
ud
og ind i mit hjerte
i ét skærende jag.

Jeg husker dem
ordene
som et ekko
af fars rustne skrig
ved grænsen
på grænsen
af sammenbrud.

Nu var vi kommet
så langt hjemmefra
så tæt på
at give op
hvis ikke det var for
ham
lillebror
sover igen.

Vækket med jævnlige
mellemrum
jeg gentager
hvad mor sagde
hvad far skreg
for ham

Med lukkede øjne
mindes jeg min fars
eventyr
om det venlige syd
i nord
det grønne Danarige
med den aksbeklædte jord
hvor sejlbåden går sin stolte vej
og hvor håbet ikke svigter.

Med min brors
og mit liv
skrøbelige
og udmattede
beder vi om håb
i et yndigt land.

Ideosadist

Troværdigheden er i bund
Selv den selvudnævnte normcore-buddhist-hipster-hippie
tror ikke på karma
eller den autodidakte folkekirkepræst på Gud
for den sags skyld
heller ikke den næsten folkevalgte
pseudokvindelige statsgaleonsministerfigur
på sit eget politiske projekt.
Pengene fosser ud af statskassen
og tilliden ud af befolkningen
og befolkningen ud af kirkerne.
Gudløse, idéløse, skruppelløse
løsningsorienterede motionistideologer
orienteringsløber fra sandheden
og løfterne
væk fra ansvaret
fordums verdensredende kald
og lige imod verdens bedste
overførselsindkomst
ministerpensionist
ideosadist.

En ny generation

Født med ftalat-fri ske i røven
som en fosterflødeis
overtrukket med mærkevareschokolade
Opbevares bedst på frost
i instutitionsfryserummet
skærmet fra direkte voksenkærlighed.
Formet af eksperimenter
for læringsplanernes skyld
og for at retfærdiggøre
pædagogens uddannelse
i papirkærlighed
og teorifetisch.
Men isen smelter
når den skal ud i den
globalt opvarmede
voksenverden.
Tilbage er bare en
ftalat-fri ske
som kan stikkes op i røven
på en ny generation.

Forudsete fiaskoer

Det der med personlige mål
ambitiøse fremtidsplaner
og uforudsete karriereforviklinger
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af pædagogiske tænkebokse
kasser med etiketter
og stempler
til at kategorisere
personligheder
identiteter
og diagnoser
Det der med personlige nederlag
uambitiøse drømme
og forudsete fiaskoer
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af formanende politikere
mænd med magt
og mindreværd
til at marginalisere
personligheder
identiteter
og diagnoser

Klar til kamp

Han var et skrøbeligt stativ
et ranglet pubertetsvrag
hærdet af institutionsstress
og forventningspres.

Han var søn af en samfundskastreret far
og en kønskvotebevilliget karrierekvinde.
Stregen på graviditetstesten
var en ekstra streg på skulderen
af moren
han var en trofæunge
ligesom alle de andre.

Opfostret ved kuvøsecurling
coachet gennem barndommen
af fraværende forældre
posttraumatiske pædagoger
og underbemandede undervisere.

Nu står han foran livet
med en skaldet kost
i den ene hånd
og to slidte sten
mellem benene.

Klar til kamp!