:(:

Han var indespærret i normfængslet
med ufrivillig frihed til at tænke
men framedicineret to tredjedele
af følelsesregistret
tilgengæld tilføjet endnu en fobi
han blev kvalt i klaustrofobisk
velbetalt rummelighed
fra fraværende fagpersoner
mens følelsernes bipolare affektionsværdi
faldt i takt med klartonen
i hovedet
og tomheden akkompagnerede stilheden
til følelserne til sidst
overdøvede sirenerne
og pulsen

Psykopantomime

Et armbånd af plast
et turpas til tosseanstalten
en indgangsbillet til
drømmenes teater
i mareridtshvide nuancer
med skygger af fortiden
og nutiden
i hovedrollerne
psykopantomime
med psykedeliske påfugle
høj på
pantopharmaka
kvalt langsomt i tågerne
af lægetermer
og diagnosehagl
men når det tunge dampvaskede tæppe falder
klapper vi af endnu en tragedie
på 1 og 3
ligesom alle de andre middelmådige
eksistenser
luk mig ud
ud i det
fri
ud

Min hvide frottéskjorte

Jeg pakker mig ind
pakker mig væk
i min hvide frottéskjorte
med røde syninger
og rygmærke.

Jeg er ikke i tvivl om
hvor jeg hører til
i min hvide frottéskjorte
med gule kaffepletter –
på psykiatrisk.

Jeg forestiller mig dem
på vaskeriet
med min hvide frottéskjorte
med afstumpet afsky
for mig.

Jeg hiver i den røde tråd
fra mit liv
og min hvide frottéskjorte
med svindende håb
om frihed.

En del af mig

Når dæmonerne råber
er selv din hvisken
overvældende.
Din kærlige røst
kilder i øret
og løber koldt ned ad ryggen
som kniven, ad halsen.
Selv dine trøstende
desperate opmuntringer
er brænde på dæmonernes
blussende bål.
De skriger på hævn
fordi jeg ikke lytter
til dem
fordi jeg drukner dem,
i piller, psykiatri og pernod.
De trives i det hadske kaos,
i mit sind.
Nu griner de, af mig
sammen med dig.
Nu er du også en del af mig!
mit pseudopsykotiske persongalleri.