Pixidrejebog

Allerede
på cand. polit
lærte hun at
sætte håret i knold
så ansigtet blottes for mimik

hun hørte om en doktor
der kunne spinne de gyldne lokker
og væve en afledning
afvisning, affejning
ja selv en affærdigelse
af enhver beskyldning
besudling, besnærelse
ja selv en befaling

hun lærte om politiske symboler;
syndebukken bør skydes
med spydighedspistoler

hun fik specialdesignet
sine mærkevaresager
der matchede hendes kreds
og fik reserveret
en taburet
med mere tryk på tabu
end ret

men hun viste sig som en dygtig skytte
efter kun otte måneders ministeriel jobprøvning
var hun klar til at bytte
fra cand. polit til cand. pension
livslang forsørgelse
viste sig at være hendes kald.

De smukke svaner

I det lille land
med de enorme
småproblemer
med det skyhøje
skattetryk
og den
LEAN-formede
ældrepleje.

Landet med
brok
som modersmål
og mødregruppegrupperinger
der bekender sig til
femIslam
og speltopdateringer
for deres følgeres skyld
og børnene også.

I det lille land
er der ikke længere
plads
overskud
og barmen
i barmhjertighed
er censureret væk
og hjertet er
frosset
af årtiers
dårlige somre
og Ingers integration.

I det lille land
der var engang
der var plads
til eventyr
og grimme ællinger
der ikke passede ind
i flokken
men blev til smukke svaner.

Mon det lille land
en dag vil se de smukke svaner
igen?

Velfærdselsulykke

Politiet står
talstærkt
til årtiers
værste
velfærdselsulykke.

De håndhæver
Integrationsførerens
“Græsset må ikke betrædes
selvom det er grønnere
på denne side
af den rød-hvide
grænsebom”-politik.

Spyttende nazi-lamaer
og pludseligt glemte romaer
og selvbestaltede menneskesmuglere
og benspændsjournalister
og hovedbundskløende folkevalgte
kæmper alle for deres form for
justits
imens
kæmper hovedpersonerne videre
for deres form for
frihed
og liv.

Der er et yndigt land

Den overvældende
blanke sø
i min mors øjne
var det sidste livstegn
inden hun stønnede den sidste sjæl
og de sidste ord
ud
og ind i mit hjerte
i ét skærende jag.

Jeg husker dem
ordene
som et ekko
af fars rustne skrig
ved grænsen
på grænsen
af sammenbrud.

Nu var vi kommet
så langt hjemmefra
så tæt på
at give op
hvis ikke det var for
ham
lillebror
sover igen.

Vækket med jævnlige
mellemrum
jeg gentager
hvad mor sagde
hvad far skreg
for ham

Med lukkede øjne
mindes jeg min fars
eventyr
om det venlige syd
i nord
det grønne Danarige
med den aksbeklædte jord
hvor sejlbåden går sin stolte vej
og hvor håbet ikke svigter.

Med min brors
og mit liv
skrøbelige
og udmattede
beder vi om håb
i et yndigt land.

Ideosadist

Troværdigheden er i bund
Selv den selvudnævnte normcore-buddhist-hipster-hippie
tror ikke på karma
eller den autodidakte folkekirkepræst på Gud
for den sags skyld
heller ikke den næsten folkevalgte
pseudokvindelige statsgaleonsministerfigur
på sit eget politiske projekt.
Pengene fosser ud af statskassen
og tilliden ud af befolkningen
og befolkningen ud af kirkerne.
Gudløse, idéløse, skruppelløse
løsningsorienterede motionistideologer
orienteringsløber fra sandheden
og løfterne
væk fra ansvaret
fordums verdensredende kald
og lige imod verdens bedste
overførselsindkomst
ministerpensionist
ideosadist.

Forudsete fiaskoer

Det der med personlige mål
ambitiøse fremtidsplaner
og uforudsete karriereforviklinger
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af pædagogiske tænkebokse
kasser med etiketter
og stempler
til at kategorisere
personligheder
identiteter
og diagnoser
Det der med personlige nederlag
uambitiøse drømme
og forudsete fiaskoer
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af formanende politikere
mænd med magt
og mindreværd
til at marginalisere
personligheder
identiteter
og diagnoser