Fru Madsen

Himlen har længe forsøgt at bryde ud i regn,
og den buttede tigger i sang.
Inden længe bryder håndhævelseshelvedet løs,
og knippelslagene i lys luge.
Ingen bryder sig om synet af samfundets bund,
og lyden af underspillet hutlesang.
Et brud på velfærdssamfundets regeljungle,
og på tilliden til babysitterstaten.
Solen har endelig brudt igennem regndynerne,
og Fru Madsen gennem lydmuren.
Sirenerne bryder sig ikke om mistænkelig stilhed,
og Fru Madsen ikke om nutidens liv.