Noderne skratter og bøjes,
river øregangene op,
skubber til monologen i takt med bassen,
stemmen tvinges ned gennem rygsøjlen…
Kun i musikken kan jeg finde ro,
kun i larmen kan jeg begribe,
kun imellem rytmerne kan jeg leve,
leve lige præcis nok,
nok til at overleve,
normalt…