Psykopantomime

Et armbånd af plast
et turpas til tosseanstalten
en indgangsbillet til
drømmenes teater
i mareridtshvide nuancer
med skygger af fortiden
og nutiden
i hovedrollerne
psykopantomime
med psykedeliske påfugle
høj på
pantopharmaka
kvalt langsomt i tågerne
af lægetermer
og diagnosehagl
men når det tunge dampvaskede tæppe falder
klapper vi af endnu en tragedie
på 1 og 3
ligesom alle de andre middelmådige
eksistenser
luk mig ud
ud i det
fri
ud

Min hvide frottéskjorte

Jeg pakker mig ind
pakker mig væk
i min hvide frottéskjorte
med røde syninger
og rygmærke.

Jeg er ikke i tvivl om
hvor jeg hører til
i min hvide frottéskjorte
med gule kaffepletter –
på psykiatrisk.

Jeg forestiller mig dem
på vaskeriet
med min hvide frottéskjorte
med afstumpet afsky
for mig.

Jeg hiver i den røde tråd
fra mit liv
og min hvide frottéskjorte
med svindende håb
om frihed.

En del af mig

Når dæmonerne råber
er selv din hvisken
overvældende.
Din kærlige røst
kilder i øret
og løber koldt ned ad ryggen
som kniven, ad halsen.
Selv dine trøstende
desperate opmuntringer
er brænde på dæmonernes
blussende bål.
De skriger på hævn
fordi jeg ikke lytter
til dem
fordi jeg drukner dem,
i piller, psykiatri og pernod.
De trives i det hadske kaos,
i mit sind.
Nu griner de, af mig
sammen med dig.
Nu er du også en del af mig!
mit pseudopsykotiske persongalleri.

Afhængighedsromance

Desillusioneret
og høj
svæver jeg
i illusionernes dis
tågerne letter
fra et ellers tungt bryst
sindet sover
prikker og stikker
i armen
små skud af dig
og blodet snurrer
mig ud af balance
flimrende, hamrende
hjerteskærende
afhængighedsromance.
Når jeg slår dig
er det fordi jeg ikke kan formulere
min frustation
ikke over dig,
men over min egen utilstrækkelighed.