Aftenskolehelt

Klaus har altid haft et kald
han vil være noget ved musikken
ikke bogstaveligt talt,
han er ordblind,
men ved siden af
invalidepensionen
er Klaus aftenkursist
på AOF’s superheltelinje.
En tiltrængt afveksling
fra julehjerteklipning
og ét plus på CV’et
der i forvejen tæller
utallige nederlag
uforklarlige huller
og kaffepletter.

Klaus har angst
siger hans psykolog
men Klaus er mere bange
for en fejldiagnose
der kunne skade hans karriere
og ry blandt de andre
superhelteaspirerende
aftenskolekammerater.

Klaus har nu indset
at kommunen er hans
krypronit.

 

Illustration: MyrthueLarseb
Illustration: MyrthueLarsen

Psykopantomime

Et armbånd af plast
et turpas til tosseanstalten
en indgangsbillet til
drømmenes teater
i mareridtshvide nuancer
med skygger af fortiden
og nutiden
i hovedrollerne
psykopantomime
med psykedeliske påfugle
høj på
pantopharmaka
kvalt langsomt i tågerne
af lægetermer
og diagnosehagl
men når det tunge dampvaskede tæppe falder
klapper vi af endnu en tragedie
på 1 og 3
ligesom alle de andre middelmådige
eksistenser
luk mig ud
ud i det
fri
ud

Havana

Hun havde længe
ligget der
på gyngende grund
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”
radioen overdøver
hendes tanker
og hendes frygt

Sandheden er
at hun kun ligger stille
fordi hun er bundet
tøjret
af angsten
der bølger indover hende
og stikker i hende
jag efter jag
efter jag
selv efter at han er gået.

Skyldens tårer
og ængstelsens svedperler
løber ned mellem gåsehudens rystelser
og skyller ham væk
håber hun
beder hun
mens hun forsøger at sejle væk
i tonerne
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”

I fuld ukontrol

Når den onde
perfektionistiske
tvilling
sidder på brystet
og giver dødbringende hjertemassage.

Når skårene
fra min arrede sjæl
insisterende
pulserende
spidder min hud
indefra.

Når kroppen
er belejret
og tøjret omkring den sten
der ligger på hjertet
og hjernen udtænker
paniske løsninger
og flugtplaner.

Når den onde
tvilling
har stjålet ens vejr
og selvværd
bliver verdens rotation
pludselig afhængig af
det beskidte vasketøj
støvet på hylden
de grædende børn
eksamenen i morgen
krummer på gulvet
rod på skrivebordet
lugten af brændt mad.

Når verden
står stille
og alting
stadig buldrer derudaf
står jeg som en ufrivillig
adrenalinjunkie
bange for igen
at hoppe på den
kørende karrusel
og bange for
at lade vær.