Forudsete fiaskoer

Det der med personlige mål
ambitiøse fremtidsplaner
og uforudsete karriereforviklinger
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af pædagogiske tænkebokse
kasser med etiketter
og stempler
til at kategorisere
personligheder
identiteter
og diagnoser
Det der med personlige nederlag
uambitiøse drømme
og forudsete fiaskoer
hænger nok uløseligt sammen
med en svag karaktér
en inficeret identitet
formet af formanende politikere
mænd med magt
og mindreværd
til at marginalisere
personligheder
identiteter
og diagnoser