Slet ikke et liv

Solens varme har for længe siden givet op
de sorte klæder afskyr lyset
jeg har for længe båret farverne indeni
kun om natten lyser månen det mørke op
mens sindets farver bliver til gråtoner
den gyldne varme siver ned gennem halsen
og kulden ned ad ryggen
mens gråtonerne udviskes og erstattes
af smertefulde farvestråler
der skærer i vemodet
og modet

hænderne smerter i kulden
flasken dirrer
mens de sidste dråber
danser i bunden
fortyndet
fordrukket
stakkel

kulden klemmer sig ind
ind under frakken
ind i hjertet
og presser det sidste livsmod ud
som små iskrystaller
fra de sammenklemte øjne

giv nu slip
ikke en nat mere
slet ikke en morgen
slet ikke en dag
slet ikke et liv

 

Vinterbænk

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.