Hun havde længe
ligget der
på gyngende grund
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”
radioen overdøver
hendes tanker
og hendes frygt
Sandheden er
at hun kun ligger stille
fordi hun er bundet
tøjret
af angsten
der bølger indover hende
og stikker i hende
jag efter jag
efter jag
selv efter at han er gået.
Skyldens tårer
og ængstelsens svedperler
løber ned mellem gåsehudens rystelser
og skyller ham væk
håber hun
beder hun
mens hun forsøger at sejle væk
i tonerne
“Havana
Havana
ligger stille i sin seng
i nat…”