Ideosadist

Troværdigheden er i bund
Selv den selvudnævnte normcore-buddhist-hipster-hippie
tror ikke på karma
eller den autodidakte folkekirkepræst på Gud
for den sags skyld
heller ikke den næsten folkevalgte
pseudokvindelige statsgaleonsministerfigur
på sit eget politiske projekt.
Pengene fosser ud af statskassen
og tilliden ud af befolkningen
og befolkningen ud af kirkerne.
Gudløse, idéløse, skruppelløse
løsningsorienterede motionistideologer
orienteringsløber fra sandheden
og løfterne
væk fra ansvaret
fordums verdensredende kald
og lige imod verdens bedste
overførselsindkomst
ministerpensionist
ideosadist.

En ny generation

Født med ftalat-fri ske i røven
som en fosterflødeis
overtrukket med mærkevareschokolade
Opbevares bedst på frost
i instutitionsfryserummet
skærmet fra direkte voksenkærlighed.
Formet af eksperimenter
for læringsplanernes skyld
og for at retfærdiggøre
pædagogens uddannelse
i papirkærlighed
og teorifetisch.
Men isen smelter
når den skal ud i den
globalt opvarmede
voksenverden.
Tilbage er bare en
ftalat-fri ske
som kan stikkes op i røven
på en ny generation.