:(:

Han var indespærret i normfængslet
med ufrivillig frihed til at tænke
men framedicineret to tredjedele
af følelsesregistret
tilgengæld tilføjet endnu en fobi
han blev kvalt i klaustrofobisk
velbetalt rummelighed
fra fraværende fagpersoner
mens følelsernes bipolare affektionsværdi
faldt i takt med klartonen
i hovedet
og tomheden akkompagnerede stilheden
til følelserne til sidst
overdøvede sirenerne
og pulsen

Til Mana

Et liv levet
bag rustningen
med evige kampe
og ar på sjælen.

Den endelige krig
skulle ikke kæmpes
med en fjende
udefra.

Slagmarkens kaos
bliver synligt
efterhånden
som krigens tåger letter.

En solopgang
gryr en ny begyndelse
solen genskinner
i ringbrynjen.

Stålet smelter
og bliver til skinnende silke
en dronning rejser sig
og stråler.

Hun beskytter nu
sit rige
som står så smukt
til skue for hele verden.

Pixidrejebog

Allerede
på cand. polit
lærte hun at
sætte håret i knold
så ansigtet blottes for mimik

hun hørte om en doktor
der kunne spinne de gyldne lokker
og væve en afledning
afvisning, affejning
ja selv en affærdigelse
af enhver beskyldning
besudling, besnærelse
ja selv en befaling

hun lærte om politiske symboler;
syndebukken bør skydes
med spydighedspistoler

hun fik specialdesignet
sine mærkevaresager
der matchede hendes kreds
og fik reserveret
en taburet
med mere tryk på tabu
end ret

men hun viste sig som en dygtig skytte
efter kun otte måneders ministeriel jobprøvning
var hun klar til at bytte
fra cand. polit til cand. pension
livslang forsørgelse
viste sig at være hendes kald.

Aftenskolehelt

Klaus har altid haft et kald
han vil være noget ved musikken
ikke bogstaveligt talt,
han er ordblind,
men ved siden af
invalidepensionen
er Klaus aftenkursist
på AOF’s superheltelinje.
En tiltrængt afveksling
fra julehjerteklipning
og ét plus på CV’et
der i forvejen tæller
utallige nederlag
uforklarlige huller
og kaffepletter.

Klaus har angst
siger hans psykolog
men Klaus er mere bange
for en fejldiagnose
der kunne skade hans karriere
og ry blandt de andre
superhelteaspirerende
aftenskolekammerater.

Klaus har nu indset
at kommunen er hans
krypronit.

 

Illustration: MyrthueLarseb
Illustration: MyrthueLarsen

Krigsnomade i Köln

På flugt fra krigen
med livet under armen
fra varme himmelstrøg
mod det kolde nord

Hassan undrede sig
undervejs
jo koldere klima
jo kortere burka

“jamen hun har jo ikke noget tøj på”
minder ham om et af de udenlandske
eventyr

Hassan er
krigsnomade i Köln
til nytårstaffel
ved de europæiske kejserinder

nok se, men ikke røre
i andedammen
de smukke svaner
basker med vingerne

her er der ikke plads
til grimme ællinger
tænker Hassan
for sig selv
og flygter
igen

Bureaubotterne

Lars har det så svært
i dette omskiftelige vejr
skruerne gi’r sig
og rusten klør

Lars har siddet dér
alt for længe
til opladning
i den kommunalt bevilgede
massagestol

Lars har forsømt
den programmering
han fik på
socialrådgiverskolen

Lars har ændret endnu et liv
taget håbet fra endnu én
udvidende hvad en gnist af vrede
i hjertet
kan udrette

De vrede hjerters revolution
blev slutningen
på bureaubotterne
og Lars…

Psykopantomime

Et armbånd af plast
et turpas til tosseanstalten
en indgangsbillet til
drømmenes teater
i mareridtshvide nuancer
med skygger af fortiden
og nutiden
i hovedrollerne
psykopantomime
med psykedeliske påfugle
høj på
pantopharmaka
kvalt langsomt i tågerne
af lægetermer
og diagnosehagl
men når det tunge dampvaskede tæppe falder
klapper vi af endnu en tragedie
på 1 og 3
ligesom alle de andre middelmådige
eksistenser
luk mig ud
ud i det
fri
ud

Slet ikke et liv

Solens varme har for længe siden givet op
de sorte klæder afskyr lyset
jeg har for længe båret farverne indeni
kun om natten lyser månen det mørke op
mens sindets farver bliver til gråtoner
den gyldne varme siver ned gennem halsen
og kulden ned ad ryggen
mens gråtonerne udviskes og erstattes
af smertefulde farvestråler
der skærer i vemodet
og modet

hænderne smerter i kulden
flasken dirrer
mens de sidste dråber
danser i bunden
fortyndet
fordrukket
stakkel

kulden klemmer sig ind
ind under frakken
ind i hjertet
og presser det sidste livsmod ud
som små iskrystaller
fra de sammenklemte øjne

giv nu slip
ikke en nat mere
slet ikke en morgen
slet ikke en dag
slet ikke et liv

 

Vinterbænk